Alkohols virkning på kroppen - set udefra og ind.
Alkohols påvirkning - set udefra:
Påvirkningen af alkohol og oplevelsen af alkohol rusen er forskelligt fra person til person. Det er også afhængigt af i hvilken situation man drikker. Uanset oplevelsen af alkohol rusen vil det påvirke ens måde at fungere på, alkohol virker primært ved at hæmme hjernens funktioner. Udefra vil dette kunne ses på vejrtrækningen, vågenhed, balance og kropstilling. Dermed menes der også at ens muskelkoordination bliver hæmmet og derfor ses det ofte hos fulde mennesker at de har balance besvær eller ikke kan gå lige/ordenligt. En beruset person vil typisk blive snøvlende, sløv, klodset og virke mere dum. Alkohol virker ofte hæmmende på vores hæmninger, og dermed får ens hæmninger til at forsvinde eller mindske. Øvrigt vil alkohol forstærke den grundstemning man har i forvejen, f.eks. hvis man er en forsigtig og stille person, vil man blive mere udadvendt derimod hvis man er i dårligt humør kan man blive ulykkelig eller måske aggressiv.
Alkohols påvirkning - set indefra:
Når vi drikker alkohol eller tager andre former for rusmidler, sker der jo en masse forskellige ting inde i vores krop. Kroppen reagere på alkoholen, fordi det jo er gift - det fordeles rundt i vores krop, og påvirker forskellige organer i vores krop.
Den optages først og fremmest i kroppen ved at alkoholen bliver suget op i blodet fra tarmkanalen, altså hovedsageligt fra tyndtarmen. Mindredelen af den opsuges via maveslimhinden - alkoholen kan så efter 5 minutter måles i blodet. Alkoholen fordeles herfra i hele kroppen og påvirker så de enkelte organer.
Alkohol er et af de få stoffer, der er blandbare med både vand og fedt. Dette betyder altså, at alkoholen let passerer over mave-tarm-slimhinden og ind i blodet, og derfra blander sig med vandet i kroppen.
Først får alkoholen i mavesækken til at afsondre saltsyre, og det er faktisk også derfor alkoholen stimulere appetitten, ligesom saltsyre også er skyld i mavekatar hos alkoholikere.
Så udvider blodkarrene sig rundt i kroppen, og det giver så en rødmen og varmefonemmelse i huden.
Det vigtigste og bedste kendte,er altså alkohols effekt på det centrale nervesystem (CNS), det vil altså sige: hjernen og rygmarven. Det er nu det vi ville komme ind på.
Rusmidlernes optagelse i kroppen:
Når indtagelse af et slags rusmiddel sker, skal det med blodet transpoteres op til hjernen, så den ønskede effekt altså kan finde sted. Der sker så et par biologiske processer, fordi at stofferne igen skal fjernes fra kroppen. Processerne kaldes:
Absorption - optagelse
Distribution - fordelingen
Metabolisme - nedbrydning.
Alkohols virkning på hjernen:
Hjernen har en del GABA receptorer som i stor grad bliver påvirket ved indtagelse af alkohol, men det vides dog ikke hvordan den påvirkning finder sted.
Det er vist at GABA receptorens ion kanal bliver påvirket af alkohol, så cl-ioner strømmer ind i cellen og ved dette gør det neuronets indre mere negativt og altså sværere for cellen at udløse aktionspotientale.
Det viser sig så at alkohol får en effekt på de områder af centralnerve systemet, som indeholder mange GABA receptorer. Det har så betydning for hukommelsen, hvor altså blodtryk, respirationen og vågenhed reguleres. Der findes en del GABA receptorer i lillehjernen, og dette forklare så hvorfor koordinationsevnen bliver en del dårligere og påvirket når der indtages alkohol.
Neuronet:
Nervesystemet er opbygget af celler og neuronet er altså den celle der giver nervesystemet den specielle funktion. - Cellen er i stand til at modtage og videregive impulser,og er derfor modtager den informationer og sende dem videre til andre steder rundt i kroppen. - De andre celler som er i nervesystemet er hjælpeceller.
Neuronet består af cellelegeme, dendritter og axonet. Dendritterne er der udløbere på cellen hvor andre neuroner leverer deres impulser. Den største udløber er axonet, den vidergiver nemlig signalerne til andre neuroner. Et samlet bånd for udløbere er kaldet en nerve - nerverne fører altså elektriske strømme og det derfor vigtigt at de enkelte udløbere er isoleret fra hinanden. - Udbredelsen af signaler gennem celler sker ved elektriske ændringer over cellemembranen, altså på dendritterne og på axonet og cellelegemet.
Det er her synapserne kommer ind i billedet, vidergivelsen af impulser til andre celler sker nemlig ved synapserne. Neuronet frigiver her stoffer der påvirker cellemembranen på andre neuroner. Disse stoffer bliver kaldet neurontransmittere - impulsudbredningen i vores nervesystem er altså en kombination af elektriske og kemiske signaler.
Receptor:
Alle celler i vores krop skal kunne lave et samarbejde med andre celler, for at den samlede organisme skal fungere. Dette betyder altså at alle cellerne enkeltvis skal kunne modtage information fra omgivelserne. Informationen får cellerne igennem receptorer og en receptorer modtager der sidder i cellemembranen.
Når der inde i cellen sker en reaktion, er der fordi et molekyle binder sig til receptoren og den er altså lavet af et stort proteinmolekyle.
Nu hvor vi snakker om alkohol og dets påvirkning, gælder det her for alle rusmidler, at de virker ved at binde sig til specielle receptorer.